• "DHC 1, Chipmunk OY-DHJ"
  • "G-AMMA at Stansted 1952"
  • "Way Out"
  • "Klar til flyvning"
  • "På græs"
  • "Efter dagens flyvning"

Dhc-1 Chipmunk


TIGER MOTH OG CHIPMUNK PILOTER SØGES ! !
%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%
Sponsorer søges til genopbygning og
renovering af DV’s Tiger Moth OY-DVP og
Chipmunk OY-DHJ - mod ret til at flyve
flyene ifølge Samlingens regler.

Henvendelse Jens Toft


Fra klubbladet: VETERANFLY KLUBBEN 1988-2

Sådan begyndte vores engagement med DHC-1 Chipmunk OY-DHJ.

Strut Nordjylland tilbød at varetage opgaven med at få OY-DHJ gjort flyveklar igen. Hvis medlemmerne den gang vidste at det ville tage tolv år før Chipmunken kom i luften igen, havde de måske opgivet projektet på forhånd.
Men i dag kan vi nyde godt af deres store arbejdsindsats, når vi en solskinsdag spænder den på ryggen og stiger op i en blå himmel over et grønt landskab nedenunder, føler man virkelig at den er i sit rette element.

Lidt om Chipmunk.
Efter 2. verdenskrig ønskede flyfabrikken de Havilland at udvikle et nyt skolefly, til afløsning af deres nu 15 år gamle DH82 Tiger Moth. Deres datterselskab i Canada, som havde produceret Mosquito i store mængder under krigen, havde på eget initiativ påbegyndt at designe et nyt skolefly. Deres flydesigner W. J. Jakimiuk havde, med udgangspunkt i motoren Gipsy Major, valgt en slank krop med sæderne i tandem. Ellers var flyet moderne med lukket cockpit, metal konstruktion af krop og forreste del af vingerne. Bagkroppen var genbrug fra Mosquito, ligesom flere andre dele er levn fra Tiger Moth, som fx throttle og mixture m.m.

Den 31. oktober 1945 fik de Havilland Canada ordre fra moderselskabet i Hatfield, England på at fremstillede to håndbyggede prototyper. Med testpiloten Pat Fillingham ved kontrollerne i CF-DIO X kom DHC-1 Chipmunk i luften for første gang 22. maj 1946.
CF-DIO X kom senere til England og blev bl.a. evalueret af Royal Air Force. Efter RAF´s ønsker om enkelte modifikationer blev gennemført, blev Chipmunk T.Mk.10 implementeret I RAF som træningsfly.

Chipmunk versioner.
T.Mk.20 var en model som blev solgt til udenlandske militære kunder, som fx det danske flyvevåben.
T.Mk.21 var en model beregnet til det civile marked.
T.Mk.22 er en ex RAF T.Mk.10 der blev konverteret til civilt brug, og havde bl.a. 12 gallon benzintanke i stedet for 9 på Mk.20.
Mk.23 ensædet model beregnet som sprøjtefly (Kun fem bygget)

OY-DHJ
1951:
Vores Chipmunk blev bygget på de Havilland fabrikken Hatfield i Chester, England i 1951, som en Mk.21. Flyet blev leveret til Ministry of Civil Aviation den 9. april 1952 med registreringen G-AMMA. Det var stationeret på Luton, hvor det blev brugt, sammen med søsterflyet, til flyveprøven når piloterne skulle have et kommercielt certifikat.
G-AMMA DHC-1 Chipmunk

1969:
G-AMMA blev solgt til Danmark i juli 1969, hvor fik den nuværende registrering OY-DHJ.
OY-DHJ var i privat eje, hvor den blev fløjet af en mindre gruppe piloter.
OY-DHJ. Foto Mogens Wahl


1987:
Den 26 april 1987 var flyet impliceret i et havari, hvor flyet blev total skadet. Flyet kom til Danmarks Flymuseum (DF), hvor det var opmagasineret.

1994:
Strut Nordjylland går i gang med restaureringen af OY-DHJ.
Delene hentes fra DF og flyttes op i Poul Horsdals lade, hvor der er indrettet “flyværksted”.

Flyet bliver skilt totalt ad.
Alle dele gennemgåes og vurderes om de kan bruges, skal renoveres eller skiftes ud.
Chipmunk renset for maling og gennemgås for fejl og mangler.

Nu flyver er gruppe piloter i Strut Nordjylland med stor fornøjelse rundt i DHC-1 Chipmunk.

DHC-1 Chipmunk, OY-DHJ over Karup 2014