Veteranfly

  • Velkommen
  • Klubben
  • Veteranfly
  • Projekter
  • Medlems info
  • Links
  • Kontakt
  • Fly booking
  • "KZ VII og DHC 1, Chipmunk"
  • "Der sparkes dæk....."

Kontakt

Telefon: 20 61 38 12

Email: mail@strutnordjylland.dk

Vores veteranfly

I strut Nordjylland opererer vi for tiden tre fly.

Vi har en civil DHC-1 Chipmunk (OY-DHJ), en pensioneret militær KZ-VII O-619 (OY-ATM) og en KZ III som er under restaurering/genopbygning (OY-DZE).

KZ VII O-619 (OY-ATM)

OY-ATM, KZ VII. Et af Strut Nordjyllands veteranfly.

Læs mere om flyet ved at klikke på billedet.

KZ-VII

KZ-VII er designet af Kramme & Zeuthen og bygget hos Skandinavisk Aero Industri i København.
Flyvevåbnet fik leveret 10 KZ-VII i 1948. De blev kortvarigt brugt som skolefly på Avnø, men blev i perioden 1950-1977 primært brugt som forbindelsesfly.
O-619 var bl.a. stationeret på Flyvestation Aalborg, så vi er glade for at kunne holde den flyvende på dens “hjemmebane”.

KZ III (OY-DZE)

Læs mere om flyet ved at klikke på billedet.

KZ III (OY-DZE)

KZ III fløj første gang i 1944. Under krigen havde tyskerne forbudt privatflyvning, derfor valgte Kramme og Zeuthen at udvikle KZ III som et ambulancefly. Et fly i denne størrelse er måske ikke det oplagte valg til ambulancefly, men det gav fabrikken mulighed for at udvikle et fly som tyskerne kunne godkende, og som så efter krigen kunne bygges som et privatfly.

Der blev ialt bygget 64 KZ III fly. Fire ambulancefly blev leveret til Zone-Redningskorps, monteret med en båre. To fly blev leveret til Flyvevåbnet, som forbindelsesfly. De resterende blev solgt som privatfly i Danmark, Sverige, Norge, Island og Belgien.

Vores KZ III er produceret ved Kramme og Zeuthen i 1946.

Piper, Super Cub (OY-AZR)

Piper PA19 (L-18C)
Byggenummer: 18-3151
Byggeår: 1953
Registreringer: 53-4751, OL-L89, 66-652, Y-652, OY-AZR

Tilført FSNVÆR i maj 1957

Har været brugt på Flyveskolen og ved Hærens Flyvetjeneste frem til 1977.

Strut Nordjylland har i februar 2017 købt flyet fra Flyvevåbnets Historiske samling.

Flyet skal restaureres til luftdygtigt stand.

DHC-1 Chipmunk (OY-DHJ)

OY-DHJ, DHC-1 Chipmunk tilhørende Strut Nordjylland. Foto: Steen Lee Christensen

Læs mere om flyet ved at klikke på billedet.

DHC-1 Chipmunk (T.Mk.21, C1-470)

Strut Nordjylland genopbyggede/renoverede Chipmunken for Danmarks Flymuseum.
Link til Danmarks Flymuseum side om OY-DHJ her.

Strut Nordjylland har i en årrække opereret flyet på en udlånsaftale med Danmarks Flymuseum. Denne aftale udløb i 2023, hvorefter flyet blev leveret tilbage til museet.

Velkommen | Klubben | Veteranfly | Projekter | Medlemsinfo | Links | Kontakt